Dyrefilet med svampe

20. jun. 2020 -- Tilføjet af : webmaster

Ingredienser:

Et stykke dyrekølle eller 4 filetstykker
Salt
Friskkværnet peber
Enebær, knust
3 skalotteløg, hakkede
1 fed hvidløg
olie
400 g. svampe
3 spsk. eddike
2 ½ dl. kraftig rødvin
4 dl. vildtbouillon
maizena
smør
250 g. langbladet spinat
friskkværnet peber
salt

Steg et stykke dyrekølle eller 4 filetstykker, der er krydret med friskkværnet salt, peber samt knust enebær, og lad kødet hvile indpakket ca. 10 min.

Sauter de hakkede skalotteløg, og hvidløg i olie. Tilsæt svampe, som småsimre til al væden er væk. Tag halvdelen af svampene op og gem dem indpakket, hæld balsamicoeddike ved som næsten skal koge væk. Hæld rødvin ved, og lad det koge halvt ind. Tilsæt vildtbouillon som nu koger godt igennem, hvorefter det jævnes med maizena. Lige inden serveringen piskes en klat smør ind i saucen.

Varm de resterende svampe på stegepanden, tilsæt skyllet og afdryppet langbladet spinat indtil bladene falder sammen, krydder med friskkværnet salt op peber.

Server med råstegte kartofler

© 2024 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/