Det er riffeludvalgets fornemste opgave, at gøre riffeljægerne fortrolige med deres riffel, så de kan drive riffeljagt på forsvarlig vis.

           

Pürschjagt

Jagten på større vildtarter drives ofte som pürschjagt, hvorunder jægeren lister frem i sit terræn for at bringe sig i skudposition til vildtet.
Det er en udpræget enkeltmandsjagt, der stiller krav til jægerens iagttagelsesevner og lydløse færden i terrænet.

Udstyret til pürschjagt bør bestå af en jagtriffel med kikkertsigte, en god lysstærk kikkert til at afsøge terrænet med og en jagtkniv. Der bruges en hensigtsmæssig påklædning af blødt stof, som ikke støjer ved berøring med udstyr eller vegetation. Det bør sikres, at der i tilfælde af anskydning er en god hund til rådighed.

Pürsch-teknik. Pürschjagt drives typisk på hjortevildtarterne. De har alle en meget veludviklet hørelse og lugtesans. Jægeren bør derfor under pürschen så vidt muligt altid bevæge sig frem mod vinden. Det er meget vigtigt at undgå støj, som f.eks. at træde på tørre grene eller løse sten. Synsevnen hos hjortevildt er ikke så veludviklet. Hvis jægeren derfor opdager, at et stykke vildt bliver opmærksom og ser i den retning, han befinder sig, er det ofte tilstrækkeligt at stå helt stille et øjeblik, indtil vildtet igen falder til ro.
Når jægeren under pürschen har bragt sig på skudhold, er det vigtigt at sikre, at kuglefanget er i orden. Samtidig bør man nøje markere sig det sted i terrænet, hvor vildtet befinder sig i skudøjeblikket, idet enhver eftersøgning af vildt bør tage udgangspunkt på anskudsstedet. Selv med en korrekt placeret kugle (bladkugle) vil vildtet kunne fjerne sig et stykke fra skudstedet. Det er vigtigt at være opmærksom på skudtegn (dyrets reaktion), da de kan vise jægeren, hvor kuglen er placeret, og hvornår det er forsvarligt at begynde en eftersøgning. Det er ligeledes vigtigt, at pürschjægeren forholder sig i ro umiddelbart efter skudafgivelsen og holder øje med det stykke vildt, der er skudt til. Man bør samtidig genlade, så et muligt fangstskud kan afgives så hurtigt som muligt. Falder vildtet ikke indenfor synsvidde, må skudstedet undersøges nærmere, idet fund af schweiss (blod), knoglesplinter m.v. er afgørende for, hvordan en eftersøgning bør tilrettelægges. Se endvidere afsnit 4 - Eftersøgning og affangning af vildt samt afsnit 5 - Schweisshunderegistret.

Bukkejagt. Sommerjagt på råbuk er den mest almindelige form for pürschjagt i Danmark. Jagten foregår bedst, når dyrene er aktive og færdes i terrænet for at fouragere. Hjortevildtet er aktivt omkring solens op- og nedgang, og disse perioder giver derfor det bedste resultat. Enkelte dyr kan dog være i bevægelse midt på dagen. Som selektiv (udvælgende) beskydningsform er pürschjagten velegnet, og den giver jægeren et godt kendskab til sit jagtterræn og dets vildtbestand. Skovens øvrige vildtarter er der også rig mulighed for at iagttage.

© 2021 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/